Jeg startede med at kigge på brudekjoler ca. et halvt år før brylluppet skulle stå. Det jeg gjorde i første omgang var at at orientere mig om, hvilke forretninger der solgte disse kjoler i store størrelser.
Det er der faktisk rigtigt mange der gør, og det glædede mig naturligvis overmåde meget. Så ville jeg jo ikke have de store problemer med at finde KJOLEN. Det var i hvert fald hvad jeg troede dengang.
Da jeg så har været ude at kigge på kjoler, og prøvet er par stykker, blev jeg en del klogere.
Selv de forretninger der reklamerer med, at de har kjolerne op til str. 60, har som hovedregel ikke modellerne hjemme i de store størrelser. De ligger inde med modellen, men det er i str. 38-40, og er man nu en stor pige, så kan man jo ikke bruge det til noget.
Derfor lige et par praktiske oplysninger. Find nogle forretninger der forhandler kjoler i store størrelser. Bestil en tid, også selv om du bare vil "kigge". Der betjenes som hovedregel kun én kunde ad gangen, og de andre har bestilt tid, så hvis du kommer ind fra gaden, så er det ikke sikkert at du overhovedet kan blive betjent.
Begynd at kigge efter kjoler mindst 6 måneder før brylluppet skal stå. Nogle steder er der leveringstid på op til 4 måneder, og selv om forretningen ligger inde med nogle modeller (også i de store størrelser), så er det ikke sikkert at de har lige præcis det du ønsker - men måske kan de skaffe det. Så vær i MEGET god tid.
Gør dig helt klart hvad det er for en kjole du ønsker dig. Når man er en stor pige, vil de fleste forretninger anbefale et specielt snit, der skal dække så meget som muligt.
Det er venligt ment, men hvis du nu ønsker dig en bestemt kjole, så hold fast i, at du i hvert fald godt vil prøve den - også selv om den er produceret til en kvinde med talje og de mere slanke former.
Min egen tur rundt at kigge på kjoler begyndte en fredag eftermiddag. Jeg havde ikke bestilt tid nogen steder, men troede jo bare at man kunne dukke op, og se hvad de havde. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det var en dårlig ide.
Tag med mig på en tur rundt til de forkellige forretninger, og hør hvad jeg mener om dem, og hvordan jeg fandt betjeningen. Da jeg selv var bosiddende i København på det tidspunkt, er det helt naturligt kun forretninger i Storkøbenhavn jeg har besøgt.
Klik på navn for beskrivelse | Lilly | Madam Dunk | Nicolai | Bentes Brudedesign | Brude og Feststudiet | Bridefashion |
Service | 3 | 4 | 1 | 5 | 5 | 5 |
Prisniveau | 5 | 2 | 3 | 2 | 3 | 2 |
Udvalg | 5 | 1 | 3 | 4 | 5 | 5 |
Bemærkninger | Besøg en formiddag | Bestil tid | Kan ikke anbefales | Bestil tid | Bestil tid | Suveræn behandling |
Butikkerne er bedømt på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste.
5 = Bedste service
5 = Laveste priser
5 = Største udvalg