Da jeg havde fået "rystet" folderne på plads efter bilturen, og fanget slæbet var jeg klar til at gå ind.
Det er stadigvæk ikke på nuværende tidspunkt gået op for mig, at jeg mangler brudebuketten. Det er degnen der nævner det lige da vi kommer ind i kirken, og vi får besked på, at nu kan de altså ikke vente længere, så jeg må få en til at hente buketten, og bare gå ind uden.
Det tog vi da også i stiv arm. Det første uheld var jo allerede sket.... Har jeg glemt at nævne det? Da jeg klædte mig på, så skulle jeg jo have sådan nogle elegante selvsiddende nylonstrømpe-ting på, og da jeg trækker den første op lyder der et crash. Min brudepige der står med ryggen til, vender sig om, og siger med rædsel i stemmen og panik i øjnene : "Det der passer ikke!". Men det gjorde det. Der var gået et gevaldigt hul i den ene strømpe. Faktisk havde jeg stukket ikke mindre end tre fingre igennem den.
Nå ja, pyt med det - kjolen dækker jo. Det ærgrede mig dog at strømperne ikke engang holdt bare til efter brylluppet, men nu ved I det allesammen. Jeg blev gift i hullede strømper!