Jeg ringede først derned for at høre om de nu også havde disse kjoler dernede i store størrelser, og jeg fik beskeden at de havde et stort udvalg i selskabstøj også i de store størrelser. Jeg spurgte specifikt til det specielle design jeg havde kig på, og blev også her bekræftet i, at det havde de skam masser af.
Så jeg drog afsted sammen med et par veninder og med store forventninger, og jeg blev slemt skuffet! For det første vidste de ikke rigtigt om de overhovedet havde tid til ekspedere os, og vi gik længe søgende rundt for at finde de store størrelser. Der var masser af selskabstøj, men det var alt sammen små størrelser.
Til sidst fandt jeg dog min egen størrelse, og der hang så 4 kjoler. Det var konekjoler og slet ikke det jeg havde kigget på, men de måtte jo have det et eller andet sted for det havde de jo forsikret mig om i telefonen.
En ekspedient får endelig "tid" til os/mig og jeg får så at vide, at det er skam alt hvad de har hjemme i den størrelse. Sådan noget har de ikke hængende, for det er der ikke salg i. Det var ikke lige den besked jeg havde fået i telefonen. :-(
Det skal så til deres forsvar siges, at de skam tilbød at skaffe det hjem til mig. Jeg kunne få det ønskede design og den ønskede størrelse, men jeg forpligtigede mig til at købe kjolen, også selvom den måske ville sidde dårligt, eller helt være en forkert størrelse. Og så ville jeg skulle betale 5000+ kr. for den! Samme model kan bestilles hjem via nettet direkte fra USA til 2300kr. så der er altså mange penge at spare ved at handle direkte på nettet, og så er der den fordel, at der de fleste steder er retur ret, hvis ikke lige det var den kjole man gik efter. Eneste problem dér er ventetiden, for det kan godt tage et par måneder at få skaffet sådan en selskabskjole hjem fra USA.
Hvis du skal have en selskabskjole/drømmekjole så skal du ikke tage i Dallerup modecenter. De har ikke det de lover, deres betjening er under lavmålet og deres priser er skyhøje. De får ingen anbefaling herfra!