Min gom havde også fået festtøjet på, og hans flotte søn ligeså. Her er de fanget foran kirken mens de venter.
Som det nok kan ses, så er gommen slemt plaget af en ansigtslammelse. Nogle mente at det var af skræk over hvad han indlod sig på, men det tror jeg nu alligevel ikke.
Det var bare et smadderuheldigt tidspunkt han blev syg på, men han tog det i stiv arm og med masser af humør. Alle billederne af ham er forsøgt rettet lidt til. Det er ikke lykkedes allesteder, men det er så mine manglende evner udi manipuleringens kunst. Og selv om han smilede lidt skævt den dag, så var han min konge!