Da vielsen var overstået gav præsten tilladelse til at der kunne fotograferes i kirken. Det kunne vi ikke undslå, og vi måtte stille op til fotosession.
Smilet føltes efterhånden en lille smule påklistret, og jeg troede aldrig at jeg nogensinde ville få ansigtet tilbage i de normale afslappede folder.
Der var da også et tidspunkt, hvor vi ikke rigtigt vidste om vi nogensinde kom af med de gevaldige pletter, vi havde fået for øjnene!
Sådan en dag bliver man klar over hvordan berømtheder har det, og man udviser nok lidt større forståelse næste gang, der er nogen der bare ikke gider at blive fotograferet for 725'ende gang.
Ikke desto mindre er vi jo i dag glade for alle de billeder vi har fået fra denne store dag, og netop herinde i kirken havde vi mulighed for at lade kjolen komme til sin ret.
Jeg tror at dette er et af de eneste billeder, hvor slæbet rent faktisk er med, og det var flot - meget flot, og fortjener derfor også lige at blive vist frem.